Amanda og det sjove eksperiment

Den skønne Amanda vokser. Jeg er nu på det sidste ærme. Snart er Amandadelene klar til at blive samlet og strikket færdig. Indtil videre har jeg ikke haft problemer. Og min erfaring siger, at hvis bare jeg gør som Lene Holme Samsøe skriver, så går alting fint.

Og så kom jeg i gang med et eksperiment. For lang tid siden besøgte jeg denne side hos Gitte "I brug igen".
Og jeg fik sådan lyst til at kaste mig ud i opgaven med at hækle en taske af dimserne fra dåser.

Hele min familie fra nær og fjern gik i gang med at samle dåsedimser, - eller pull tabs, som de også hedder på klingende nydansk. Og jeg modtog en pæn portion dimser.

Herefter var det så bare om at komme i gang. For Gitte har beskrevet præcis hvordan det kan gøres - se selv lige her.

Både Amanda og eksperimentet må hvile den næste lille uge. Jeg skifter udstyr fra strikkepind og hæklenål til snorkel, svømmefødder og liggestol. Jeg tager med datteren til de varme lande og er vi heldige kommer vi til at svømme med fisk. Og vi GLÆDER os MEGET.

Fernisering: et stk feriehækleri

Tadaaaa, - oldemorfirkanterne ville ikke slippe sit tag i mig, selv om Amanda trak i en anden retning. Og det var nu også så HYGGELIGT at producere et HURTIGT hækleværk, som ovenikøbet faldt i god jord - hos kusinen. Så nu må jeg i gang igen for kusiner skal man ikke snyde;-)

De er da SØDE, de små firkanter på skulderen...

Og da jeg var LIDT bange for at løbe tør for bundfarver, satte jeg firkanter i nakken...

For meget af noget godt, kan være helt fantastisk!

HURRA, så kom den. Den længe ventede SOMMERFERIE 2012.
Nu har jeg sat hamsterhjulet i stå. Det skal ikke køre eller snurre eller spinne så meget som 1 cm de næste 3 uger.
I stedet skal der holdes FRI, fra skemaer og tidsplaner og rutiner og alt andet der er skarpt planlagt.

Og selv om jeg ELSKER hverdagen hver dag og faktisk ligesom i hver ENESTE dag, - så elsker jeg allermest at have tid til bare at være og til at følge lysterne og de lyse indfald og til at have friheden til at lade være med at gøre det.

Til bare at lade hjerne og hjerte få ro og hvile.

Så dagen i dag blev fejret med indkøb af en buket liljer og friske nye stearinlys.

Nu står liljerne og sender deres tunge duft ud i stuen, så jeg danser halvt bedøvet rundt på gulvet.
Men nogle gange kan for meget at det gode være helt fantastisk. Og ellers kan jeg åbne døren til altanen og lukke lidt af en anden luft ind.

Kære Ferie, velkommen!

En lys idé eller hvordan jeg fik en ny lampe...

Kender du det? Lige pludselig ved man bare, hvad man vil lave?
Det skønne ved loppemarkeder er, at det vrimler med ting, der skal have nye ejermænd.
Og hvad gør alle de søde børn, når trangen til mobiltelefoner og apps erstatter glæden ved plastik og gummidyr og figurer i miniaturestørrelse?
Tja, nogle børn tager figurerne med på loppemarked, for at sælge dem. Og nogle andre børn, der stadig er vilde med dyrene, får nogle nye eller flere eller anderledes til deres samling.
Og nogle andre mennesker får vilde ideer.
Det sidste skete for mig. Med ét vidste jeg, at jeg skulle opbygge en samling af de små dyr og figurer.
Så det gjorde jeg. Et par kg figurer senere var jeg forsynet.
Jeg manglede så bare at nedlægge et spinkelt lampestativ. Det lykkedes også. Og en glasskærm, - men den måtte jeg hente spritny i Ikea.

Ideen blev "produceret" og jeg fik en lidt speciel lampe.

Jeg sad udenfor på altanen og fæstnede figurerne ved hjælp af ståltråd og limpistol.

Da limen var helt tør og lampen havde bestået sin første rysteprøve uden at falde fra hinanden, var den klar til en gang radiatorspray.

Og ja, - jeg er vild efter at lave lampe nr 2. Men mangler både dyr/figurer, lampefod, skærm og PLADS.

Men ideen er hermed givet videre til fri afbenyttelse. God fornøjelse;-)

Nu med loppefundsskammel og færre garnrester

Jeg elsker loppemarkeder. Måske fordi mit jagtgen bliver aktiveret? Måske fordi min indre jyde rigtig kan få lov at prutte om prisen - OG gøre nogle rigtig gode kup?

I årenes løb er der ingen grænser for hvilke pragtfulde og uundværlige genstande jeg har skudt, nedlagt og erobret.

Jeg nævner i flæng nogle af højdepunkterne - elggevir i ægte hård plastik, kurv udformet af perler på ståltråd, billede i svær guldramme af broderet hesteportræt på matsort fløjsbaggrund, blomstervase udformet som havfrue.

Med tiden er jeg blevet en anelse selektiv. Nu kan jeg f. eks. godt finde på at være på udkig efter én bestemt ting.

Et af temaerne for forårets loppemarkeder var at finde den perfekte fodskammel til altanen.

Den skulle ikke være for stor - helst smal og lang. Den skulle være forholdsvis nem at betrække eller male. Den måtte gerne kunne parkeres UNDER bænken, så den ikke optog unødig plads, når den ikke var i brug. Den måtte højst koste en 50ér...

Det endte med at blive denne her.
Prisen endte på 40,00 kr.

Virkelig et fint KUP og måske også lidt synd at dømme håndværket til altanbrug...

Efter mit sommerferietæppe 2011 var færdig havde jeg stadig et par kg farvestrålende bomuldsgarn tilbage. Og i mangel på strikkelyst og trang til rigtige projekter, kom jeg på en eller anden måde i gang med at producere oldemorfirkanter.

Og en dag indså jeg det fornuftige i at bruge firkanterne til betræk.
Altså gik jeg i gang med at hækle firkanter sammen og sætte nogle baner striber i enderne.

Skammelen blev skilt ad. Betrækket af oldemorfrikanterne blev sat fast med min elskede hæftepistol.

Og sådan gik det til at jeg kan hvile benene på en farvelade skammel midt ude i mit altankongerige...

I godt selskab under parasollen med Amanda...

Om hvorfor det godt kan betale sig at gemme garn i 9 år...

For 9 år siden var jeg på barsel. En dag købte jeg en masse garn, selv om jeg ikke havde nogen anelse om hvad jeg ville strikke af det.
Så jeg gik lidt rundt og kiggede på garnet, men ingen ideer meldte sig.
Til sidst kom garnet i "kommoden, der rummer lidt af hvert".

Her levede det en kummerlig tilværelse indtil den dag, hvor jeg pludselig fik lyst til at strikke neverkont. (Staves det sådan og hedder det sådan?)

Uanset stavemåde - fattede jeg pindene og gik i gang. Tanken var, at jeg ville strikke en rummelig sweater. Med glatstrikkede ærmer og måske noget kant i sort.
Senere blev den tanke opgivet, - jeg ville da strikke en kæmpestor gulvpude!

Begge dele var/er vel egentlig nogle fine ideer. Men ingen af projekterne blev andet end sat i gang.
Og ja, - puden kom tilbage i skuffen. Og der har den været de sidste 5-6 år. Det er LANG tid.

Forleden kiggede jeg igen i kommoden, - og lige med ét vidste jeg, at garnet da skulle genbruges. Puden skulle genopstår som sweater, - denne gang med snoninger og fletninger og alle slags krydsede masker.

Og Lene Holme Samsøe har været så god og rar at udgive en skøn bog fuld af fantastiske modeller. Jeg slog op på side 95 og så den skønne Amanda.

Nedslagtningen af puden gik i gang. Nu genopstår den som Amanda, som findes i "Mere Feminin Strik".

Foråret var en basilikummorder

Puha, - foråret er slut og det er højsommer. Ikke høj sommer, - for sommeren i år ligger lavt på min sommerhitliste. Fremover vil jeg huske sommeren 2012 for at være den mindst sommeragtige. Tror jeg.

Indtil videre har 4 basilikum'mer mistet livet pga vind og kulde. Nu står min lille urtehavealtankasse og savner selskab af basilikum. Og det gør jeg også!

Jeg vil huske min forårsaltankasse dryppende af vand. En overgang overvejede jeg at anskaffe både guldfisk og åkander.



Nu skal en smule regn og kulde og morderiske tendenser overfor følsomt basilikum ikke tappe mig for hverken mod eller optimisme. Så jeg har selvfølgelig købt mig en jordbærplante. Og hvis jeg er heldig, kan det være at der bliver 1 bær til min datter.

Og så har jeg sat min yndlingsurtepotte på bordet. Den er lavet af tallerkener købt på loppemarked, som er smadret med hammer, hvorefter skårene er limet på - og så er der fuget...