Sider

lørdag den 25. august 2012

Lilly gi'r den gas i en guldskål


Jeg kan ikke lade være med at lave ændringer i strikkeopskrifter. Uanset hvor lidt de fortjener det. Og uanset hvor ærgerlig, jeg nogle gange bliver over mig selv og min trang til at lave noget om, som der faktisk er helt i orden! 

Denne gang går det ud over Lilly. Den fine trøje på side 40 i "Mere Feminin Strik".
Min Lilly skal have mere facon. Min Lilly får talje. Min Lilly får strikket kroppen ud i et og ikke inddelt i ryg og forstykker.

Derfor har jeg slået et par ekstra masker op og strikker indtagninger i siderne. Og når taljen har en passende længde, tager jeg masker ud igen, til jeg ender med det antal, der er angivet i opskriften.

Endnu har jeg ikke besluttet mig helt. Men jeg tror altså ikke, at min Lilly skal have knaphuller. Og jeg tror nok også, at der skal noget kantafslutning på hals og forstykker...

Når jeg ikke strikker på Lilly, hviler hun i den skål af guld, som jeg lige har lavet til hende.


4 kommentarer:

laj [tulipan-hygge] sagde ...

Ja det kan gå begge veje med den fikse ide med at ændre - jeg har da prøvet begge dele haha

iiih hvor flot et hvilested din lilly da har fået En konge værdig

Dorthe sagde ...

- utroligt at man bare ikke lærer mere af sine fejl;-) Jeg krydser stadig fingre for at ændringerne (denne gang) viser sig at være OK...

marion sagde ...

smuk smuk skål til din helt egen lilymodel :-) spændende om du bliver tilfreds med resultatet

Dorthe sagde ...

- måske jeg lige skulle tørre overskydende tapetklister af skålen?